Referat fra generalforsamlingen den 7. februar 2015 hos den gode CT.

Tilstede: Alle.

Fraværende: Ingen.

Så fik vi afsluttet en længere 2. etape på den 34. sæson i vor lille tippeforening, og festen blev afholdt på Bomporten i de pragtfulde og velbekendte lokaler hos den gode fam. Tybrings. Ingen turde naturligvis ankomme utidigt meget senere end den annoncerede mødetid, idet man jo tilforn har oplevet, hvorledes somme - f.eks. med et lidt for afslappet forhold til S-togs driften - ved ankomsten kan mødes med den liflige duft af et tømt pølsehornsfad. Således sad alle medlemmer betids beredte og klare omkring det glade mødebord, og snart gik mindelserne tilbage til de berømte 13-møder fra forrige århundrede.

Pølsehornene kunne ikke holdes tilbage, og stemningen var selvsagt straks på højdepunktet rundtenom bordet, inden finalens alvor og afgørelsens time for etapens endeligt så småt nærmede sig.

Mangt en dejle mødeøl - julen varer heldigvis lige til påske - fra vor altid gavmilde hovedsponsor fandt vejen til de glade ganer, imedens den altid mangelfulde beretning fra formanden sammen med regnskab og status blev overhørt. Det pæne overskud i potkassen blev berømmet, og i samme forbindelse rundede forsamlingen næstkommende års jubilæum, hvor alle medlemmer igen blev opfordret til at overveje muligheder og ønsker omkring festligholdelsen – gerne til beslutning på kommende møde.

Sæsonens sidste tippeomgang blev sat til den 14. maj, hvor PL har sine sidste lørdagskampe. Kommende møde fandt den 13. juni som muligt forslag og dette naturligvis i Queensmill hos den gode GBL. Næstkommende møde som opstart på vor 35. sæson kunne ligge omkring weekenden med den 1. august og dette selvsagt i Klubhuset.

Og så – afslutningen på denne 2. etape er velsagtens aldrig set tættere end som her. Med kuns et enkelt point lykkedes det for den gode SBM at holde den gode GBL foran sig og således sikre sig æren til en ikke ufortjent Joker-hat. I den anden ende var det om muligt endnu mere spændende og tæt. Hele 3 medlemmer sluttede på samme total, og på reglen om baghjul blev det således vor glade vært – den gode CT – der flot og fortjent løb med Fessor-hatten – og så endda på en 2. etape! Stort tillykke og hyldest til vore gode og dygtige vindere.

Det må vel også nævnes, at vi desværre ikke havde det helt store held med vore vidensspil denne dag – mødeopstillingen fra den gode GBL gav med maxgaranti et par små 8-ere, de halve hunde gik i hundene og kuns et par lottoer og kenoer gav lidt småmønt til potkassen. Så meget for et 13-er møde! - men derudover fulgte vi vist tegningen til punkt og prikke.

Vor gode vært havde tivertifald gjort, hvad han kunne og lidt til, og da forsamlingen herefter bevægede sig henimod spisebordets glæder, var der atter dømt stor forkælelse og kærlighed til folket. Da dette referat lige nu synes at være undervejs i et tidsmæssigt forholdvis nært forhold til selve mødet, mener referenten for en sjælden gangs skyld at have et – om ikke detaljeret så dog ikke desto trods - nogenlunde tilforladeligt bud på, hvad som at menuen indeholdt.

Forretten var en pragtfuld (sukkerlagt?) laks med asparges og no’le dejle, frække kartofler, og hertil husker vi en liflig Sancerre. Hovedretten bød på en herreret af dimensioner – en overdådig omgang boeuf bourguignon med yndlingsmos – jamen, hvad kunne man næsten ønske sig mere end måske en god chilensk rødvin dertil – så det fik vi naturligvis. Herefter lå den rumlende sult på et meget lille sted, men da vor glade vært fremturede med desserten, kunne det ellers nok være, at alles munde - og nærmest også øjnene - løb i vand igen. En kage uden lige – selv fru Blomsterberg skulle stå meget tidligt op for at matche den – jamen, ord kan slet ikke retfærdiggøre idé og udførelse – vi må henvise til YouTube og andre sociale medier. Og smagen levede fuldt ud op til udseendet – på alle måder bare smukt - tør vi monstro håbe på en tradition?

Efter alle disse delikatheder - og for no’les vedkommende måske lidt overdrevne mængder af dem – trængte vi kuns til en halv kop kaffe og 8 sofaer, men ikke desto trods fandt flertallet energi til no’le timers gemytlig kortensspil og måske også en enkelt lille sjus at runde af på, inden vi vel ud på natten bevægede os forsigtigt hver til sig.

Stor tak til den gode CT for dette fantastisk eminente arrangement – tak til vore sponsorer – og tak til konditoren!

Refereret efter bedste evne af sekretæren.