Et ret frakmenteret referat fra generalforsamlingen den 21. januar 2012 hos den gode CT.

 

Tilstede:          Alle.

Fraværende:   Ingen.

 

Det skal her forhåndsmæssig beklages og undskyldes, at dette referat vil lade meget tilbage at ønske hvad indhold angår for slet ikke at nævne timing - vi befinder os i skrivende stund i november 2012, og langtidshukommelsen har endnu ikke vist sit værd.

 

Hvor om alting er så har dette skriv bestemt sin berettigelse i analerne - dels på venlig opfordring, men ikke mindst også som dokumentation for mødets afholdelse i sig selv - eftertiden skulle jo nødigt forvirres og undres over et muligvis manglende januar-møde.

 

Som nævnt foregik dette fortræffelige træf i de behagelige omgivelser hos den gode fam. Tybrings, hvor værten selv jo grundet lykkelige omstændigheder for egen regning havde været så storsindet gavmild at invitere foreningens medlemmer til gilde i anledning af den nys rundede runde årsdag.

 

Med endnu et indryk og nyt afsnit for at få dette referat til at fylde bare en lille smule skal det endnu en gang beklages, at vi her ikke kan gå i detaljer omkring alle dagens begivenheder. Med velsagtens godt og vel over 100 møder kan det jo nok være svært indimellem helt at få ramt alle historier på dagen, og hvis referentens noteringer er mangelfulde eller borte har taget dem, bliver det jo ikke meget nemmere. Dog kan vi tydeligt erindre, at det var på netop dette møde, at begrebet pølsehorns-smagning blev indført til alles velbehagelighed.

Et kig i analerne viser, at vore æresbevisninger for denne 1. etape gik til - naturligvis - den gode CT og den næsten ligeså gode GBL. Glad møde-øl manglede heldigvis heller ikke, og som ekstranummer havde den gode FL i anledning af dagen fremtryllet et par yderst sjældne og enestående flasker af en Special Edition - og senest heromkring var det vist så, at referentens harddisk gik i udu.

En mindre research ville givet kunne fremskaffe udførlig info omkring fest-menuen - her skal vi ikke vove os udi at afprøve afgrundsdybe huller i hukommelsen, dog vil den vellagrede Colheita fra det berømte år 1952 givetvis være et samtaleemne også på fremtidige møder.

 

 

Som lille bortforklaring kan her føres til protokols, at referenten efter den storslående middag helt uforklarligt fik et nært forhold til den bekvemme sofa, og især herefter kan evt. yderligere hændelser kuns være 2.-hånds rygter. Referentens næste tydelige erindring ligger omkring Karlslunde rasteplads, hvor en morgen-pibe igen fik sat lidt gang i et par af de små grå.

 

Men utvivlsomt et fantastikt dejle træf og stor tak til vor glade vært for fabelagtig kost og logi og altid hjertevarm gemytlighed.

 

Refereret imod enhver fornuft af sekretæren.