Et noget sparsomt referat fra generalforsamling den 16. juni 2012 hos den gode GBL.

 

Tilstede:        Alle.

Fraværende:   Ingen.

 

Hermed så endnu et referat, hvor det forhåndsvis skal beklages og undskyldes, at vi er kommet lidt bagefter. Godtnok ligger vi kuns omkring 6 måneder tilbage - og det er vel ellers ikke en restance, som at der er helt ualmindelig - men igen har referentens notater forlagt sig i det uvisse. Men en lille notits burde et træf i selveste Queensmill hos den gode GBL vel altid kunne kaste af sig, også ikke desto trods den efterhånden noget fremskredne demens.

 

Så med risiko for at gentage sig selv, og sikkert også en risiko for at gentage noget, som at der måske tilhører et helt andet træf - de ligner jo heldigvis hinanden en kende - så forsøges der her med et par anekdoter fra en givetvis rasende gemytlig weekend.

 

Helt præcist hvornår og hvordan og hvorfor de forskellige arriverede står ikke helt tydeligt klart på lystavlen, men den allesteds omsigsmittende golffeber begrænsede sig vist denne gang til fredagen, hvor FL, GBL og KSH - og havde vi ikke også den gode Rasbøl med, eller blev det ved tanken? - teeede sig ud ved middagstid og brændte det meste af banen af i højt solskin og humør.

Herefter går der igen deja-vu i den med en blundende JJ i sommerhuset, grill-guf med nye danske og bærnæse og GT og balut i endeløse baner - med det kunne også sagtens gerne have været en anden gang. Der var vistnok også noget med noget EM-fodbold, og pludselig erindrer man noget med, at DK da vist spillede om søndagen, hvor vi - eller nogle af os - måske blev hængende - eller gjorde vi?

 

Lørdagen kunne have startet med noget dejle morgenmad og tilkomst af de resterende medlemmer - måske skinnede solen og måske har der været gang i noget petanque og dart - og balut. Var vi ikke også denne gang i nærheden af en gevaldig frokost med alt godt fra havet - og en uhæmmet mængde snaps - det tror jeg vistnok, vi var. Herefter muligvis noget småkedelig fodbold og en morfar eller to - og en masse balut og måske poker - og givetvis noget med en anelse GT.

 

Vi fik undervejs naturligvis også hædret et par dygtige sæson-vindere - et mere end kvalificeret gæt må her være de gode CT og GBL - og her kan man vist selv fordele trofæerne efter fornemmelse.

 

Hvad der ellers videre skete et faldet i et stort, sort hul, men det er så kuns endnu et argument for, at vi måske skulle overveje alternative referencer, når det gælder genfortællelsens kunst.

 

Det var med garanti et super-duper dejle møde og stor tak til vor glade vært for dette på alle måder solrige arrangement.

 

Refereret imod nye højder af sekretæren.