Referat
fra 42½ års jubilæumstouren den 2.-5. maj 2024 på Bæverstien, Marielyst. Tilstedeværende: SBM,
CT, FN, FL, GBL, KSH, LPW. Nærværende: JJ. Fraværende: Ingen. Jamen, hvor skal man da næsten starte, og hvor skal man
begynde. Vi skulle have finale på 3. etape og samtidigt afrunde
foreningens 43. sæson, og til denne enestående begivenhed havde vi fundet
helt uprøvede lokaliteter udi det ganske danske sommerland. Et gevaldigt
stort sommerhus på Marielyst var lejet til lejligheden, og med udsigt til
forår lå en forventeligt fornøjelig lang weekend foran os. Og med så mange
dage og ting at holde styr på, skal referenten allerede nu beklage, at der sandsynligvis
kan være byttet lidt rundt på no’le af dagenes events, ligesom somme begivenheder
muligvis kan være faldet helt ud og i den sorte gryde. Et par golfere tyv-startede lidt med at indlogere sig i
Klubhuset allerede onsdag aften, hvorefter de torsdag morgen gik på græs og
slog sig igennem på Klubhusets egen velplejede golfbane. Efter mange og flere
gode slag benyttede formanden sig af hjemmebane-fordelen til at byde på en
taber-øl, og således opstemte drog d’herrer sydover for at gøre klar til at
forenes med resten af foreningen. Med lidt besvær fandt vi nøglen til huset i den anden
nøgleboks, og man nåede kuns lige ind og fik reserveret sig de godeste
soverum og lagt lidt øl på køl, inden de sidste medlemmer indfandt sig på
matriklen. Der var naturligt stor gensynsglæde og bastante bjørnekrammere, og
snart var også de sidste soverum fordelte, og sengene redte efter bedste evne,
og drengene kunne forsamles i forårssolen til en lille velkommen-øl. Næste samlingspunkt på weekendens store program var den
lokale travbane, hvor starten på første løb gik allerede kl 17.00. Det
reservede bord stod klar i saloonen, og nærmest inden vi var bænkede, stod
vores personlige servetrice Connie klar med en dejle omgang øl. Den gode CT
havde på forhånd forberedt en passende V5 til alles bedste, og der kom også
hurtigt gang i diverse apps med mulighed for spil på plads, vinder, tvilling
og meget mere. En dygtig portion mørbrad-gryde serverede Connie for os,
ligesom hun også skarpsindigt opdagede, at vi nok kunne tåle en lille øl
mere. Vores V5-er var med længe og lige ved, og no’le vandt vist lidt og
tabte nok lidt mere, men alt i alt blev der hujet og heppet og hygget, og
således gik vi alle alligevel derfra som vindere efter en stor oplevelse. Tilbage i sommerhuset kom der gang i TV-et med
Chelsea-Tottenham og Europa League og andre former for spil, og efter lidt
kaffe og mere øl begyndte lysene vist at brænde ud for de fleste og ikke
mindst vor referent, og man begyndte så småt at begive sig til køjs. Som så ofte var vor referent senest ude af fjerene næste
morgen og kunne således sidst og ikke mindst tilslutte sig morgenbordet, hvortil
den gode GBL tidligt havde hjemmebragt behageligt brød fra den lokale. Stille
og roligt kom der atter liv i diverse klude, og den gode SBM havde brugt det
meste af natten til at forberede en gennemgribende og meget ambitiøs
turnering for hold – de yngste imod de ældste – og individuelt i forskellige
spilleformer. Og dagens første event var allerede lige om hjørnet, hvor turen
gik imod den lokale Golf & Fun Park, hvor den ganske specielle bane nok
udfordrede de fleste. Meget underholdende var det, men også lidt til den
kølige side, så de naturligt efterfølgende vinder-øl blev forlagt til det lunere
sommerhus. Efter et par kropølse-madder fortsatte spillene i pool,
dart, balut, inden solen efterhånden fik lidt mere magt, og de to hold kunne
line op til petangue i det fine forårsvejr. Efter en spændende dyst fandt vi
en solrig lækrog, hvor den gode FL serverede den første af de utalrigt mange
smage-øl, som at han så gavmildt havde medbragt. Solen bagte og snakken gik,
imedens en god håndfuld ukendte smage blev nydt i fulde drag. Snart gemte
solen sig bag de høje træer, og les Chief’s trak i kokketøjet for at gøre klar
til jubi-middagen, og imedens de gode CT og FL dystede i køkkenet, kæmpede
andre i et par slag pool og balut, mens somme forsøgte at vinde en ulige kamp
for at få gang i grillen. Forventningsfulde bænkede forsamlingen sig om
jubi-bordet, og naturligvis skulle vi til at nyde en eminent og overdådig
menu. Ihukommende referentens overvældende uvidenhed udi kulinariteter og
andre svære navne, så fik han betids gjort sig følgende nedskrevne notater: Til forret fik vi grillet gambas (i ovn!) med
hvidløgssmør og dertil en mango-salat med ditto kræm smukt ledsaget af den
gode Karins lækre hjemmebagte brød samt en liflig østrigsk Riesling – guf. Til hovedret blev vi forkælet med grill-stegte
nyretapper (denne gang fra grill), en mixed salat, små fine kartofler og
såvel en glace på oxe samt peber-sauce. Hertil nød vi de lækre rødvine Volnay
Bourgogne og Côtes-du-Rhônes – mere guf. Til mellemret glemte vi de udsøgte oste, men huskede
dog et ekstra glas rødvin. Til dessert nød vi en formidabel rabarber-trifli med
hjemmedyrkede rabarber fra den gode FL’s egen avl og det på en bund af
ladyfingers toppet med rigeligt skum – mums. Hertil en dejle Vintage Port 79’
med krummer i. Skulle vi således overvældede af mæt- og salighed
muligvis ikke have betakket os behørigt og tilstrækkeligt til vore 2
enestående kokke efter dette konge-måltid, så lad det hermed være ført til
protokols – af hjertet tak for mad – I er bare så gode! Ingen jubi-middage uden sange og/eller taler, og for
ikke at undtage denne regel havde vor forhistoriske formand været i arkiverne
og medbragt den gamle blå bog fra vort 10 års jubilæum, som at han undervejs
oplæste fra. Det blev et gemytligt genhør med anekdoter fra en svunden tid,
og ikke desto trods de forgangne tider var der vist en bred enighed i forsamlingen
om, at meget i vor lille forening heldigvis immervæk er, som det altid har
været. Efter alm. oprydning blev kaffen sat over til Irish, og
poker-bordet blev klargjort. Snart kom også indtil flere GT-er på og
inden-bords, og stemningen var selvsagt som altid på højdepunktet. Det var
vist lige, førend de små timer var blevet halv-store, inden forsamlingen
efterhånden ikke kunne rumme flere indtryk, og der blev takket godnat og gået
til køjs. Lørdag morgen oprandt så stille, og atter var den gode
GBL tidligst ude hos bageren, og efter lidt fast føde og et par kopper kaffe
kom der så småt igen liv i forsamlingen. Som man lige erindrer det, forsøgte
man i lidt spredt orden at forsætte de forskellige løbende dyster, men ved
redaktionens slutning forelå et endeligt resultat endnu ikke. Et forsigtigt
bud kunne være, at de ældre vist havde fint styr på de knapt så gamle. Et besøg hos fiske-pigen gav mad på frokost-bordet til
de trængende, og med endnu utalrige glade møde-øl på bedding fra den gode FL,
blev selve generalforsamlingen snart nødvendig. Måske var det solskin, og
måske sad vi udendørs, og måske aflagde såvel formand som kasserer uforglemmelige
beretninger, men det vides ikke med sikkerhed. Gode rester fra jubi-middagen,
mere fisk samt pølser på grill skulle udgøre et behageligt aftensmåltid, og
da finale-kuponen med opstillingen fra den gode CT skulle afgøres med kampe
på forskellige tidspunkter, kunne først sent gøres status. På fornemmeste vis
havde den gode CT fundet ingen urigtige på sin opstilling, men desværre var
hverken Max eller præmie-størrelserne med os, og det endte med 3 flotte
11-ere til i alt 39 rare penge. De halve hunde var vi slet ikke heldige med,
og endog Kenoen fra den gode SBM svigtede os denne gang. Foreningens
æres-beviser kunne uddeles, og de gode GBL og formanden selv blev hhv. Fessor
og Joker for den 3. etape, og for sæsonen blev den gode GBL kåret og hyldet
som suveræn og fortjent Fessor, og den gode LPW blev en heller ikke ufortjent
Joker-vinder. Endelig blev den gode SBM begavet med den af den gode GBL
gavmildt udlovede præmie for mindst lave potbidrag. Vi husker ingen indkomne
forslag og ej heller noget under evt., og kommende møde forsøger referenten
immervæk lidt forgæves at ignorere. Flere dages behageligt socialt samvær havde så småt sat
sine spor i forsamlingen, og der var ingen uimodståelig trang denne aften til
kortspil og anden løssluppenhed. Uvanligt tidligt blev nattens mulm og mørke
og en dyne mere fristende, og inden længe var der faldet relativt ro over vor
lille tippeforening. Vor kasserer har meldt om en manglende bon fra
søndags-bageren, men det kunne måske være den gode GBL, som at der har et
udestående – thi man mener da at kunne huske, at vi fik morgenmad også
søndag… Men ellers var det herfra tid til lidt lettere oprydning og tungere
pakning, inden forsamlingen kunne sige pænt farvel til sommerhuset og
hinanden og pege næserne mere eller mindre nordover med friske historier til
kommende møder i bagagen. Kæmpe tak til alle sponsorer, donatorer, kokke,
bidrags-ydere på alle måder for endnu et formidabelt og enestående jubilæum i
vor lille tippeforening. Refereret trods sandsynlige
huller og mulige tidsforskydninger af sekretæren. |